FALDSIKRING
Hvad du bør vide om faldsikring
Faldsikring skal anvendes i alle arbejdssituationer, hvor der er risiko for et fald med skade til følge. Helt generelt er der to typer faldsikringsudstyr. Udstyr der forhindrer dig i at falde (faldhindrende udstyr) og udstyr der sikrer dig, hvis du falder (falddæmpende udstyr). Herudover findes der sænke-, evakuerings- og løfteudstyr
Hvornår skal du vælge faldhindrende udstyr?
Du skal vælge faldhindrende udstyr, hvis du arbejder på fx tag eller andre platforme, hvor der er risiko for at falde ud over en kant.
Udstyret skal forhindre en faldsituation og derfor have en længde og forankring der gør, at du ikke når derud, hvor faldet kan ske. Udstyret består af:
- En sele
- Et ankerpunkt
- En sikkerhedsline
Hvornår skal du vælge falddæmpende udstyr?
Du skal vælge falddæmpende udstyr, hvis du arbejder steder, hvor der er risiko for frit fald. Fx ved arbejde på tagflader, facader, elementbyggeri og i vindmøller.
Udstyret skal dæmpe faldet og her er der flere ting at tage højde for. Blandt andet frihøjden, faldfaktoren og om der evt. er skarpe kanter, som udstyret skal kunne modstå ved et fald.
Udstyret består af:
- En sele
- Et ankerpunkt
- En sikkerhedsline/faldblok
- En falddæmper (indbygget i udstyret)
Hvad er en falddæmper?
Et fald udvikler voldsomme kræfter, og falddæmperen skal afbøde den kraft. Vejer du eksempelvis 100 kg og falder 2 meter, trækker du med en kraft på knap 2,5 tons. Det er for voldsomt for kroppen, der kun kan tåle et træk på ca. 600 kg. Derfor skal faldsikringen have en indbygget falddæmper, der sikrer, at du max udsætter kroppen for 600 kg.
Hvordan beregner du frihøjden?
For at beregne frihøjden skal du tage højde for linens længde (max 2 meter), længde af en udløst falddæmper (max 1,75 meter), din egen højde (2 meter) og sikkerhedsafstanden på 1 meter til nærmeste forhindring.
Kend faldsikringens ABCD
A – ANCHORAGE / ANKERPUNKT
- Et ankerpunkt skal kunne tåle et træk på 1200 kg i tre minutter
- Et ankerpunkt skal helst placeres over hovedhøjde
- Du må max. arbejde i en vinkel på 30 grader i forhold til ankerpunktet
- Udstyr til brug som ankerpunkt (stålsling/båndsling) skal være testet i forhold til EN795 (1200 kg)
B – BODY SUPPORT / FALSIKRINGSSELE
- Vær opmærksom på, hvor mange kilo kropsvægt selen er godkendt til
- De fleste seler har en max levetid på 10 år
- En sele kan have flere ankerpunkter, som altid er markeret med et A
C – CONNECTORS / FALDDÆMPER ELLER LINE
- Et reb med reb-lås er faldhindrende udstyr som sikrer, at du ikke når ud til kanten
- Ikke alle faldstop-taljer er godkendt til vandret brug
- En standard to meter falddæmper kræver en frihøjde på 6,75 meter
D – DESCEND AND RESCUE / EVAKUERING
- Der skal altid være min. to personer, når der anvendes faldsikring (af hensyn til evt. redning)
- Der skal altid være en evakueringsplan før du starter arbejdet med faldsikring
- Hvis du falder og bliver reddet af dit faldsikringsudstyr, skal du reddes ned i løbet af max 20 minutter
Så længe kan du maksimalt opholde dig
i støjen før det bliver skadeligt
| 85 dB (A) | 8 timer |
| 88 dB (A) | 4 timer |
| 91 dB (A) | 2 timer |
| 94 dB (A) | 1 time |
| 97 dB (A) | 30 minutter |
| 100 dB (A) | 15 minutter |
Hvor meget skal høreværnet dæmpe?
Alt støj over 80 dB er skadeligt. Derfor skal dit høreværn dæmpe støjen til et niveau på 70-75 dB. Ikke mindre, for så kan du ikke høre, hvad der foregår omkring dig. Et almindeligt, godt høreværn dæmper støjen med 30-38 dB.
Sådan udregner du, hvor meget høreværnet skal dæmpe
Først skal du finde ud af, hvor meget støj du arbejder i og hvilken frekvens, støjen ligger i. Altså om det primært er højfrekvent, mellemfrekvent eller lavfrekvent støj (HML-værdien).
Når du ved de to ting, kan du beregne, hvilket høreværn du har brug for. Dæmpningsevnen er opgivet efter den såkaldte SNR-værdi (Simplified Noise Level Reduction). Den beskriver høreværnets gennemsnitlige dæmpning i dB.
Eksempler på højfrekvent støj
Højfrekvent støj stammer eksempelvis fra:
- Rundsav
- Kap geringssav
- Vinkelsliber
- Motorsav
Eksempler på mellemfrekvent støj
Mellemfrekvent støj stammer eksempelvis fra:
- Håndværktøj
- Drejebænke
- Plæneklipper
- Trafik
Lavfrekvent
Lavfrekvent støj stammer eksempelvis fra:
- Motorer
- Kompressorer
- Ventilationssystemer
- Nedramning af spunsvægge
Opnå den optimale effekt
Det siger næsten sig selv. For at opnå den optimale effekt, skal du have høreværn på i 100 % af den tid, du er i støj. Mere overraskende er det måske, at hvis du tager høreværnet af i bare 10 % af tiden, falder dæmpningen fra fx 38 dB til kun 10 dB, målt over en arbejdsdag. Derfor er det vigtigt at vælge et høreværn, du kan holde ud at have på hele tiden.
Høreværn skal vedligeholdes
Hvis høreværnet skal blive ved med at virke optimalt, er det vigtigt, at ørekopperne slutter tæt. Derfor anbefaler vi, at tætningsringene (hygiejnesæt) udskiftes to gange årligt. Tætningsringene kan også forsynes med servietringe (engangshygiejnesæt), som er praktiske at anvende i varme og snavsede omgivelser.
5 ting du skal tænke over, når du vælger høreværn
- Hvor kraftig er støjen, du arbejder med?
- Skal du kunne tale i telefon med dit høreværn?
- Har du brug for at kommunikere med andre?
- Vil du have mulighed for at høre radio/streame musik?
- Bruger du sikkerhedshjelm?
Vær opmærksom på at det ikke altid er det største høreværn, der er den bedste løsning, tjek derfor altid hvilken type støj du arbejder i.
