HVAD DU BØR VIDE OM ÅNDEDRÆTSVÆRN
Først og fremmest skal du vide, hvad du skal beskytte dig mod. Støv og væskeformige partikler eller gasser og dampe?
NÅR DU ARBEJDER MED STØV
Arbejder du med støv og væskeformige partikler, skal du vælge et åndedrætsværn med partikelfilter. De fås både som ansigtsmasker (engangsmasker) og som halv- eller helmasker.
Ansigtsmasker eller halv- og helmasker
Ansigtsmasken giver fri bevægelighed og er en nem løsning til enkeltopgaver. Ulemperne er, at du kun må arbejde med den tre timer om dagen. Samtidig kan den være svær at tilpasse ansigtet, og den har også begrænset levetid.
Engangs støvmasker findes både med og uden udåndingsventil, fordelen ved ventilen er lettere udånding og mindre fugt i masken.
Halv- og helmasker kan bruges igen og igen. De har monteret et partikelfilter, der skal udskiftes alt efter hvilke type forurening, du arbejder med. Kig i skemaet og find den type maske, der passer til det arbejde, du skal udføre.
NÅR DU ARBEJDER MED GASSER OG DAMPE
Arbejder du med gasser og dampe, skal du vælge en halv- eller helmaske. Herunder er en oversigt over, hvilke typer filtre du skal bruge til de mest gængse gasser og dampe.
FILTERGUIDE
BEGRÆNSNINGER FOR BRUG AF ÅNDEDRÆTSVÆRN
Du må max arbejde med ansigtsmasker og halv- og helmasker tre timer om dagen. Skal du arbejde længere tid om dagen, skal du vælge et turboåndedrætsværn eller åndedrætsværn med luftforsyning. Dem må du arbejde med i max seks timer om dagen.
HVIS DU HAR SKÆG
Selv ved skægstubbe og kort skæg mister du op til 90 % af maskens beskyttelsesfaktor. Så har du skæg, anbefales det at du bruger et turboåndedrætsværn eller åndedrætsværn med luftforsyning.
HVORNÅR SKAL DU ARBEJDE MED LUFTFORSYNET ÅNDEDRÆTSVÆRN?
I visse tilfælde skal du bruge et åndedrætsværn med luftforsyning. Det er fx:
- Når du arbejder i brønde, tanke eller andre steder med lavt iltindhold.
- Når luftforureningen er høj.
- Når du ikke ved, hvilke type luftforurening, du arbejder med.
- Når der ikke findes godkendte filtre til den forurening, du arbejder med.
- Når forureningen ikke kan lugtes eller smages.
- Hvis du har mistet lugtesansen.
FÅ DEN OPTIMALE BESKYTTELSE
Åndedrætsværnet skal benyttes hele den tid du er i det forurenede område, da selv kort tid uden åndedrætsværn vil betyde en væsentlig ringere beskyttelse.
Bruger du eksempelvis masken i hele arbejdstiden, og har en beskyttelsesfaktor på fx. 100, kan du ved at tage masken af i bare 5 % at tiden, ende med en samlet beskyttelsesfaktor på 16 over hele arbejdstiden.
Husk, at der ikke findes filtre til alle typer forurening. Hvis du ikke kan få et egnet filter, skal du bruge et luftforsynet åndedrætsværn.
HVORNÅR SKAL DU SKIFTE FILTER?
Med partikelfiltre er det ret nemt. Du kan nemlig tydelig mærke, at det bliver sværere at trække vejret gennem filtret.
Et kulfilter skal skiftes, når du kan lugte og smage kemikalierne. Hvor lang tid der går før filteret skal skiftes, afhænger blandt andet af temperatur, luftfugtighed og hvor meget luft, du trækker ind.
5 ting du skal tænke over, når du vælger åndedrætsværn
- Hvilke stoffer skal du beskytte dig mod?
- Hvilken type maske passer til opgaven?
- Hvilken type filter passer til opgaven?
- Hvor lang tid om dagen skal du bruge åndedrætsværnet?
- Har du brug for åndedrætsværn med luftforsyning?
Filtrerende ansigtsmaske
Beskytter mod støv og partikler, dækker næse, mund og hage.
Masken kan være forsynet med udåndingsventil.
Turboåndedrætsværn
Turboåndedrætsværn beskytter, afhængog af det valgte filter mod støv, gasser, dampe og lugte. En ventilatorenhed suger luften ind gennem filtrene, hvorefter den rensede luft føres gennem en slange ind i hoveddelen.
Bemærk: Turboudstyr er ikke friskluftforsynet åndedrætsværn.
Halv- og helmaske
Afhængig af det valgte filter beskytter halv- og helmasker mod
partikler, gasser og dampe. En halvmaske dækker næse, mund og hage.
En helmaske dækker hele ansigtet.