HØREVÆRN

HVAD DU BØR VIDE OM BESKYTTELSESDRAGTER

Når du arbejder med skadelige stoffer, og skal beskytte huden, skal du huske også at anvende en egnet beskyttelsesdragt.

 

SÅDAN VÆLGER DU DEN RIGTIGE BESKYTTELSESDRAGT

Dragterne findes i forskellige typer hvor de mest anvendte er Type 3, 4, 5 og 6.(se forklaring nedenfor)

Så vigtigst når du vælger dragt, er naturligvis at undersøge hvad du skal beskytte dig i mod. Er der fx tale om støv og partikler eller er der også tale om kemikalier.

 

HVILKET MATERIALE?

Der anvendes forskellige materiale, som adskiller sig i tykkelse, åndbarhed og kemikalieresistens. Dragterne har lynlås, elastik eller rib ved håndled og ankler, samt elastik i hætten som gør det muligt at få dragten til at slutte tæt, evt. også sammen med en helmaske.

SMS materiale er ofte mere åndbart end fx dragter med mikroporøs polyethylen film, som til gengæld er mere tæt og har en glattere overflade.

 

HVILKEN TYPE?

Hvis du skal beskytte dig mod skadeligt støv og partikler skal du anvende en Type 5/6 dragt. Hvis der også er lidt væske skal du vælge en Type 4,5,6 dragt Den har ofte tapede sømme, som gør den ekstra tæt på de udsatte steder. Type 4 er spraytæt.

Skal du beskytte dig mod større mængder væske og evt. kemikalier, skal du vælge en Type 3 dragt, den klarer væsker under tryk og har typisk test over for forskellige kemikalier.

Efter de forskellige typebetegnelser, kan der stå et B, som angiver at dragten også beskytter mod biologiske partikler.

Som tillæg kan der være en test der angiver beskyttelse mod smitsom virus og bakterier, eller elektrostatisk beskyttelse.

 

5 ting du skal tænke over når du vælger beskyttelsesdragt

STANDARDER

Du bliver hjulpet på vej ved hjælp af symboler.

Kig efter symbolerne

Type 4 og 4B

Spraytæt beklædning
Type 4B beskytter mod biologisk forurenede partikler
EN 14126:2015, EN 14605+A1:2009

Type 5 og 5B

Partikeltæt beklædning
Type 5B beskytter mod biologisk forurenede partikler
EN 1126:2015, EN ISO 13982-1/A1:2010

Type 6 og 6B

Begrænset stænktæt beklædning
Type 6B beskytter mod biologisk forurenede partikler
EN 1412:2016, EN 13034+A1:2009

Type 1

Gastæt beklædning EN 943-1:2015

Type 2

Ikke-gastæt beklædning EN 943-1:2015

Type 3

Væsketæt beklædning
Type 3B beskytter mod biologisk forurenede partikler
EN 14126:2015, EN 14605+A1:2009

EN1073-1:2016+A1:2018, EN1073+2:2002

Beskyttelse mod radioaktiv partikelforurening
(ikke mod radioaktiv stråling)

EN1149-1:2006, EN1149-2:1998, EN1149-3:2004, EN1149-5:2008

Elektrostatisk beskyttelse. Beskytter mod pludselige udladninger af elektrostatisk energi

EN14126:2003, EN146/AC:2004

Beskyttelse mod smitsomme partikler som bl.a. virus og bakterier
Dragter med "Type" tilføjet et B (f.eks. type 3B) viser godkendelse ift. denne standard

Link til "Donning & Doffing" video