HVAD DU BØR VIDE OM SIKKERHEDSFODTØJ
Du skal anvende sikkerhedsfodtøj hvis der er risiko for at få noget tungt ned over fødderne eller for at træde fx et søm op gennem sålen.
SÅDAN VÆLGER DU DET RIGTIGE SIKKERHEDSFODTØJ
En sikkerhedssko med tåkappe sikrer foden mod faldende genstande eller klemning. Er der risiko for at træde spidse genstande op i sålen skal du vælge en med sømværn.
Derudover skal du overveje om du har risiko for at vrikke om på foden så du kan have glæde af en støvlet. Skal den være vandtæt/vandafvisende? Skal du ofte have skoen af og på kan det være en fordel med wirelukning i stedet for snørrebånd.
Det er vigtigt du vælger en sko der sidder godt fast på foden og føles behagelig, da du ofte går i skoen mange timer hver dag.
Alle sikkerhedssko er stødabsorberende og skrid hæmmende, men der kan være stor forskel fra model til model.
Kategorioversigt
|
BASISKRAV
Fodtøj skal som minimum opfylde SB basiskravene:
- Frihøjde under tåkappe efter test; 14,5 mm (for str. 43 og 44) i fodtøjet (21 mm i fri version)
- Ergonomiske krav
- Krav til skridsikkerhed (SRA eller SRB eller SRC)
- Styrke af overdel, bindsål og ydersål
- Åndbarhed
- Hvis overdelen er af læder, er der intet målbart indhold af krom VI
EN ISO 20345 OMFATTER FØLGENDE
SB |
Basiskrav |
A |
Antistatisk fodtøj med en elektrisk modstand på min. 100 kΩ – maks. 1000 kΩ |
ESD |
ESD fodtøj med en elektrisk modstand på min.100 kΩ – 35 MΩ |
E |
Fodtøj med energiabsorption i hælen på mere end 20 J |
WRU |
Vandafvisende materiale i overdel |
P |
Sømværn, indtrængningsmodstand min. 1100 N |
FO |
Ydersål, der er modstandsdygtig over for olie og benzin |
SRA |
Skridsikkerhed testet på klinkegulv |
SRB |
Skridsikkerhed testet på stålgulv |
SRC |
Skridsikkerhed testet på klinkegulv og stålgulv (SRA + SRB) |
HI |
Isolering mod varme |
CI |
Isolering mod kulde |
HRO |
Testet og godkendt til kontaktvarme på op til 300° C |
STANDARDER
- EN ISO 20345:2012 Sikkerhedsfodtøj med tåkappe (200 joule)
- EN ISO 20346:2014 Sikkerhedsfodtøj med tåkappe (100 joule)
- EN ISO 20347:2012 Arbejdsfodtøj uden tåkappe