MILJØ OG SOCIALT ANSVAR

GENERELT

Som dansk firma støtter vi os til en skandinavisk, politisk tradition, der hylder frihed, demokrati og grundlæggende menneskerettigheder. Disse værdier ønsker vi at fastholde, også inden for international handel.
otto schachner nordic vil ikke tillade børnearbejde og mishandling af dyr. otto schachner nordic vil ikke handle med lande, der er underlagt politisk boykot af FN eller EU.
otto schachner nordic ønsker at være markedsførende – ved at tilbyde de rigtige produkter, indkøbt under hensyntagen til miljøet og sikring af, at også vores samarbejdspartnere tager deres sociale ansvar alvorligt.
Vi ønsker at tilbyde så gunstige priser som muligt – men ikke for enhver pris!

 

 

MEDLEM AF SEDEX

otto schachner nordic er medlem af Sedex - hvilket er en sammenslutning af importører, som har fokus på at handle såvel miljøbevidst som socialt ansvarligt og med bæredygtighed for øje. Besøg Sedex' hjemmeside her. I arbejdet med at finde de efterspurgte produkter til vores kunder, er det til enhver tid vigtigt for os at handle ansvarligt og finde samarbejdspartnere, der er indstillede på at udvise samme ansvarlighed.
Her findes Sedex’ vilkår og betingelser, som vi efterlever og kræver at vores samarbejdspartnere og deres ansatte efterlever.

 

EU'S EMBALLAGEDIREKTIV

Vores produkter pakkes i genbrugelige materialer og vi er bevidste om at genbruge vores eget emballageaffald. Vi forventer af vores leverandører, at de bestilte produkter leveres i genbrugelige papkartoner, og vi samler kartoner, plast og øvrigt emballage til genbrug i henhold til reglerne herfor. Vi efterstræber at genbruge alt emballage, af hensyn til reduktionen af materialer, naturskadelige stoffer og tungmetaller.

 

MILJØ

Hos otto schachner nordic indsamler vi brugte batterier og afleverer dem til kommunen efter reglerne. De af vores produkter, hvor der medfølger batterier i forpakningen, indeholder anvisninger på korrekt miljømæssig behandling og bortskaffelse.
Som firma – såvel som den enkelte medarbejder – er vi bevidste om vores ansvar overfor miljø og omgivelser, og derfor er vi meget opmærksomme på at behandle skadelige stoffer efter reglerne. Vi opbevarer og dokumenterer (sikkerhedsdatablade) kemikalier og stoffer, som er nødvendige for den daglige drift af værksted og almindelige vedligeholdelse, i henhold til arbejdstilsynets regler herfor.

 

REACH

REACH-lovgivningen omfatter artikler og stoffer, som importeres til EU.
otto schachner nordic skal som importør af artikler drage omsorg for at vores produkter (artikler) overholder REACH-lovgivningen, og dermed overvåge brugen af de i Kandidatlisten nævnte stoffer.
Kandidatlisten er en oversigt over særligt farlige kemikalier SVHC (Substances of Very High Concern), som ikke ønskes importeret til EU. Listen revideres jævnligt, og nye navngivne stoffer tilføjes løbende.
I henhold til europæisk lovgivning, henvender vi os til samarbejdspartnere fra risikolande og sikrer, at der ikke anvendes nogen af disse særligt farlige stoffer, i produkter som leveres til os.
Så vores kunder kan føle sig trygge ved at anvende vores produkter.

 

CODE OF CONDUCT

Her findes vores Code of Conduct, som vi efterlever og kræver at vores samarbejdspartnere og deres ansatte efterlever.